Våd morgen og ustadigt vejr resten af ugen

Danmark må fortsat se langt efter Sydeuropas hedebølge, og på Smukfest kan de stå op til regn.

Vi vågner mandag op til regn og ustadigt vejr ugen ud.

Det siger Hans Peter Wandler, som mandag morgen er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

- De er jo nok stået op til nogle byger, som stadig ligger og driver ind over området.

- Det kan fortsætte lidt op ad formiddagen, og så kommer der nok en periode med lidt eller nogen sol og mest tørt vejr, inden et nyt frontsystem i aften og i nat skal bevæge sig op over området sydfra med regn og byger, siger Hans Peter Wandler.

Bygerne skyldes et lavtryk, der bevæger sig øst ind over Danmark, forklarer meteorologen.

- Vi har egentlig et lille lavtryk, som ligger over den nordvestlige del af Jylland, som driver langsomt østover.

Det er i forbindelse med det, at vi har de her byger, som lokalt kan være kraftige og med torden.

- Og så har vi et frontsystem, der ligger over Nordsøen, som langsomt vil presse på i løbet af dagen og i aften og i nat sydfra med regn og byger, siger Hans Peter Wandler.

Generelt er der ikke udsigt til det helt fantastiske vejr i weekenden.

- Ugen fortsætter i det ustadige spor med perioder med regn og byger, men også lidt eller nogen sol.

Temperaturerne kommer hele ugen til at ligge mellem 18 og 22 grader, siger han.

Ugen bliver generelt præget af byger. Det er dog med det ustadige vejr svært at forudsige, hvor meget nedbør der kommer og hvornår.

/ritzau/
 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle