Coli-vaccine sænker dødeligheden og giver stabil produktion

Siden nytår er alle smågrise på Rubenlund blevet vaccineret med Coliprotec. Det har sænket dødeligheden markant.

De første faringer efter totalsaneringen kom samtidig med zinkstoppet, og driftsleder Dennis Gormsen forventede ikke problemer med diarré i den nye besæt- ning.

- Pattegrisene var virkelig flotte og vejede syv til otte kilo ved fravænning. Problemerne opstod først efter fravænning, husker driftslederen.

Grisene fik diarré, så fodringen blev ændret til skåneblandinger. Det hjalp lidt, men ikke nok.

Resistensen mod antibiotika skiftede hurtigt. Derfor var det svært at behandle diarré effektivt, og det kneb med at levere gode grise til slagtegrisestaldene.

På anbefaling fra dyrlæge Pia Conradsen, Svinevet, vaccinerede de forsøgsvis to ugehold med Coliprotec. Det gav lavere dødelighed, men de forsøgte alligevel flere fodertiltag som alternativ til at fortsætte med vaccination.

Men dødeligheden steg igen, så fra januar i år er alle grise vaccineret med Coliprotec.

- Nu kan vi virkelig mærke forskel i smågrisestalden, fastslår Dennis Gormsen.

Dødeligheden er faldet fra et niveau omkring fire procent til at svinge mellem en og to procent.

Tilvæksten er stigende, og nok så vigtigt giver vaccinen en mere stabil produktion.

- Vi har ingen hold, der falder helt igennem. Det er meget værd, fremhæver driftslederen.

De er fortsat nødt til at flokbehandle mod diarré en gang og følge op med enkeltdyrsbehandling. Tidligere var der hold, der blev flokbehandlet både to og tre gange. Forskellen er også, at de ram-te grisenu er langt bedre end før vaccinen blev introdu- ceret.

Personalet prøver at skifte væk fra skåneblandinger for at øge tilvæksten.

I efteråret var alle tre foderblandinger med reduceret protein. Nu er de på vej mod, at det kun er fravænningsblandingen, der er lav på protein.

Tilvæksten er stigende, og rotationen i smågrisestalden er sat ned fra otte til syv uger. Det ser Dennis Gormsen også som en effekt af vaccinen.

- Vi har mere end halveret dødeligheden, vi har øget tilvæksten, vi har en mere stabil produktion, og vi har en billigere fodring, opsummerer driftslederen effekten af vaccinen, der koster omkring 5,50 kroner per gris.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle