Du kan nu finde den nye vejledning om obligatoriske målrettede efterafgrøder i 2023 på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
Bekendtgørelse om krav om etablering af målrettede efterafgrøder i planperioden 2023/2024 blev offentliggjort 14. juli, og Landbrugsstyrelsen er nu klar med en vejledning.
I den nye vejledning om obligatoriske målrettede efterafgrøder i 2023 kan man blandt andet læse om kravet til målrettede efterafgrøder og mulighederne for at anvende alternativer.
Vejledningen ligger på Landbrugsstyrelsens hjemmeside, det skriver styrelsen i en pressemeddelelse.
Væsentlige ændringer
Landbrugsstyrelsen påpeger to væsentlige ændringer.
- Hvis du har anvendt præcisionsudstyr, er det nu muligt at vælge, om kvotereduktion ved udskudt etablering skal beregnes på dagsbasis.
- Overgangen til den nye CAP-plan i 2023 har blandt andet betydet, at MFO-efterafgrøder udgår, og at der kommer nye GLM-normer og tilskudsordninger, som har betydning for målrettet kvælstofregulering.